Shopping

Sådan får du mest muligt ud af dine shopping-ture


Vi kan hurtigt få brændt mange penge af på en dag fyldt med shopping, og når vi kommer hjem med hænderne fulde af poser, opdager vi det rødglødende dankort og ting, som vi reelt ikke stod og manglede. Find tips og gode råd til, hvordan du kan få mest muligt ud af dine tøjindkøb, og hvordan du kan spare på pengene.

Overvej og skriv ned

Er der en tøsetur i sigte, og har du og veninderne aftalt en dag, hvor den bare står på god mad, shopping og ren pigehygge, kan det hurtigt gå hen og blive en dyr affære. Tendens til impulskøb og brugen af alt for mange penge. Derfor bør du gøre dig overvejelser hjemmefra, hvad du reelt har brug for i garderoben, hvad du mangler af sko, trøjer eller kjoler. Er mascaraen tom, eller mangler du en speciel hårolie?
Skriv løbende ned så du ved, hvad du skal gå efter. På den måde sikrer du dig, at du kommer hjem med det du mangler, og du bruger ikke penge på dumme impulskøb.

I tvivl? Gå hjem og tænk

Vi kan alle stå i en butik og blive i tvivl om, hvorvidt vi har brug for de sko, eller hvor meget vi kommer til at bruge den kjole. Er du det mindste i tvivl, er det bedre at lade kjolen hænge og i stedet gå nogle dage og mærke efter. Bliver skoene eller tasken ved med at fylde i din hukommelse, må det betyde, at du virkelig må eje dem. Har du glemt, at du så den taske i sidste uge, var det nok en god ting, at du lod den ligge i butikken, ellers havde den i stedet blot ligget hjemme i dit skab.

Hæv penge hjemmefra

Et dankort kan være smart, for vi slipper for de mange mønter nede i tasken. Men det kan hurtigt også vise sig at blive en uoverskuelig måde at administrere sine køb, og hvor mange penge man pludselig har brugt. Hæv derfor det beløb, som du maksimalt vil og må bruge på din shoppingtur, og når pengene er brugt op, er det et tegn på, at stoppe mens legen er god. På den måde gør du også op med dig selv, hvilke køb, der prioriteres højere end andet.

Shopping
Disse undertøjstrends skal du gå efter
Shopping
Sådan shopper du let reklamegaver med eget logo
Shopping
Kulden er på vej – hold varmen i en smart vinterjakke
There are currently no comments.